Titel: ‘Daggry’
Forfatter: Søren Staal Balslev
Forlag: DreamLitt
2021 – 311 sider
Først en indrømmelse: Kan I huske de der utroligt pinlige typer, der hamstrede toiletpapir, da Mette Frederiksen lukkede landet ned 11. marts 2020? Ej, det var bare så pinligt og dansk og latterligt … og jeg var muligvis nok måske på en måde lidt delvist en af dem-agtigt. Jeg paniksms’ede min mand og befalede ham at hamstre konserves og toiletpapir. Frk. Borch, en prepper – du læste det her først.
Jeg troede faktisk, at jeg var blevet klogere og mere omstillingsparat og modstandsdygtig, men så læste jeg ’Daggry’ …
Frederik lever et priviligeret liv. Han er selvstændig IT-sikkerhedskonsulent, godt gift med smukke Anna og far til Vitus på 15 år. Men noget er ikke, som det skal være. For Frederik er TRÆT. Træt af sin slatne teenagedreng, der ikke formår ret meget andet end at spille computer og se tvær ud. Træt af at falde i søvn på sofaen med telefonen i hånden og TV’et kørende. Og sidst, men ikke mindst er han træt af sine medmennesker og den døs, de vandrer rundt i i deres grå, triste og alt for priviligerede middelklasseliv i den dræbende danske velfærdsstat.
Men Frederik nøjes ikke med at være træt eller beklage sig i det små. Han nøjes ikke med at lade sin vrede gå ud over tilfældige sagesløse mennesker i kommentarspor på Facebook eller stakkels kasseassistenter i discountsupermarkeder. Næh, han har en større plan. Frederik ønsker at kortslutte samfundet, vække menneskeheden til live igen og opbygge civilisationen forfra – et ‘daggry’, som han kalder det.
Verden ville blive til en lutrende ødemark, hvor mennesket kunne vende tilbage til en salig tilstand af renhed i nuet, den evige og nådige kamp med naturen og sig selv. Det ville være en velsignelse, men selv om undergangen før eller siden blev en realitet, lå den stadigvæk for langt ude i fremtiden. Den ville først indtræffe om adskillige generationer, og hvis ikke Frederik gjorde sit for at hjælpe processen på vej, så ville Vitus’ egne børn sandsynligvis gå under i den pinagtige sump, som menneskedyrets nyligt tillærte dorskhed udgjorde.
Han starter i det små med at undersøge, hvor hurtigt han alene kan destabilisere det danske samfund, men langsomt vokser Frederiks dystre projekt og breder sig ud over Danmarks grænser og med tiltagende ekstremitet. Fra romanens begyndelse fatter man egentlig sympati for Frederiks projekt. Man forstår hans lyst til at ændre det samfund, vi lever i – lige at ryste posen og se, om ikke det kan gøres bedre. Balslevs bidende satiriske beskrivelser af det moderne menneske og det liv, mange af os lever, udstiller meningsløsheden og absurditeten, og man kan ikke undlade at heppe på Frederik og tænke: “Ja mand, klart, vi skal da vækkes!” Det er dybt tilfredsstillende for min indre eskapist at følge et menneske, der på overfalden er en fuldstændig almindelig og kedelig leverpostejsdansker, men som i virkeligheden er ved at hive tæppet væk under hele møget.
De nordeuropæiske lande havde gennem pietistisk arbejdsmoral skabt et velfungerende middelklasseparadis, men den anden side af mønten var blevet en ætsende mangel på livsduelighed. Børnene kom i institution fra en alarmerende tidlig alder, og det på trods af forskernes vedvarende advarsler. De ældre kom på plejehjem og så på hospice og fik allernådigst lov til at kradse af i selskab med fremmede mennesker, hvis konkrete årsag til overhovedet at være der var ussel mammon.
Men! Langsomt bliver Frederiks middel til målet og hans plan om et daggry for menneskeheden mere og mere ekstrem og voldsom, og som læser mister man sympatien for ham samtidig med, at ens hjerterytme øges ganske faretruende, fordi handlingen kommer lidt for tæt på noget, der faktisk godt kunne ske. Romans handling udspiller sig i en nærtforestående fremtid. Coronakrisen omtales flere gange, og det medvirker til, at plottet synes meget realistisk, og som læser begynder man at overveje, om det faktisk er den retning, samfundet bevæger sig i. Når det går op for en, hvor relativt lille grundlag civilisationen hviler på, så er det, at jeg får en ustyrlig og altfortærende trang svensk ødegård, nødgenerator og toiletpapir … igen.
Romanen er velskrevet, tankevækkende og spændende. Balslev har et imponerende skarpt blik på det moderne menneske og han skriver præcist og dejlig bistert. Ondskaben driver ned af væggene, og man kan andet end at blive indfanget og utrolig bekymret. Genremæssigt er romanen et stykke fra de genrer, jeg normalt læser og anbefaler, og der er en del tech-sprog om computere, jeg ikke forstår mig på overhovedet, men jeg var grebet fra først til sidst. Selv efter jeg er blevet færdig med at læse den, dukker scener fra romanen og tanker fra min læsning af den op i mit hoved igen. For når man tænker over det, så er det faktisk ikke så meget, der skal til for at stikke en kæp i hamsterhjulet, og når man har læst ‘Daggry’, og fået Frederiks tanker herom og beskrivelsen af vejen dertil, så er hamsterhjulet ren badeferie!
Frk. Borch anbefaler 