Da jeg trådte mine barnesko i en lille flække i det mørke Jylland, besøgte jeg jævnligt det lokale bibliotek (der nu forlængst er sparet væk! AK, alt var bedre i gamle dage!). Der kunne man sidde i bløde puder og bladre i Elsa Beskows ‘Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla’, og senere kunne jeg selv læse Dennis Jürgensen, Bjarne Reuter og Cecil Bødker. Men noget helt særligt var det, når vi skulle på kør-selv-ferie til sydens sol, for så lånte vi kassettebånd med oplæsninger af yndlingsbøgerne! Og så kunne jeg sidde med mine brødre på bagsædet af en brændvarm sølvgrå Nissan Sunny uden aircon, men det gjorde ikke så meget, når jeg havde ‘Bøvsedragens hemmelighed’ eller ‘Abdulahs juveler’ snurrende derudaf i den solgule Sony Sports Walkman – den var SÅ fed! Og inden for de sidste par år har jeg genfundet glæden ved at have god litteratur i ørerne …
Efter somrene på bagsædet af den gode, gamle Nissan, blev min Sony Walkman og kassettebåndene dog skiftet ud med en Sony Discman og CD’er med Blur, Oasis og Pearl Jam, og det var den fysiske bog, jeg fandt frem, når jeg ville dykke ned i fiktionen. Og sådan har det været gennem min skolegang og min studietid, men da jeg begyndte at arbejde, svandt tiden, og læsningen blev efterhånden bare ganske kort tid, inden hovedet ramte puden.
Men så: da da da daaaaa…: LYDBOGSREDNINGEN!
For et par år siden opdagede jeg igen lykken ved litteratur på lyd. Walkman’en er dog død og nu erstattet af app’s til min Iphone (alt vár virkelig bedre i gamle dage!)
Jeg lytter mig igennem omkring en tredjedel af de bøger, jeg kommer igennem på et år, og jeg lytter primært til bøger, når jeg sidder i bilen til og fra arbejde, i S-toget eller på cyklen. Det begyndte egentlig (på sofaen) på graviditetsorlov med mit andet barn i maven, og senere på søvnige dage på barsel. Her lyttede jeg mig igennem Mathilde Walter Clarks ‘Lone Star’, mens jeg gik laaaaaange ture med barnevognen for at få yngsten til at sove og for at holde mig selv vågen! Og jeg lyttede til stort set alle Elena Ferrantes Napoli-romaner, Johan Harstads ‘Max, Mischa og TET-offensiven’, Haruki Murakamis ‘Trækopfuglens krønike’ og senest Malene Lei Rabens ‘Fruen’ – og det var ligesom at være tilbage i den sølvgrå Nissan Sunny!
Vejen til succes med lydbogsmediet
Min erfaring er, at der er nogle skridt, man kan følge for at blive helt pjattet med lydbøger. Dels drejer det sig om at finde ud af, hvilke bøger der fungerer som lydbøger. Og så er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad man laver, mens man “lytter en bog”. Her kommer mine fifs til, hvordan lydbogen måske også kan blive noget for dig:
1. Jo længere, jo bedre
Helt overordnet fungerer store, plotbårne bøger rigtig godt for mig. Jeg havde eksempelvis forsøgt at læse Hanya Yanaghiharas ‘Et lille liv’ og opgivet fire gange, men femte gang forsøgte jeg mig med lydbogsudgaven, og det virkede! Jeg kom igennem den, og det var en ret stærk læseoplevelse. Den bog er et godt eksempel på en bog, der for mig at se er som skabt til lydbogsmediet. Handlingsgangen strækker sig over et helt liv, og dækker de op- og (særligt) nedture, hovedpersonen Jude gennemlever. Udover Jude møder vi hans tre venner Willem, JB og Malcolm, og fordi persongalleriet er så relativt lille og plottet så stort, fungerer den virkelig godt på lyd.
For mig rodfæster historien, særligt den lange, sig på en anden måde, end hvis jeg læser en fysisk bog. Jeg kan stadig nu, ét år efter jeg læste ‘Lone Star’, gå et eller andet sted her, hvor jeg bor, og huske sætninger og episoder fra den bog, som jeg hørte på det sted. Og så tror jeg ikke, man skal være så bange for, at tankerne løber lidt, og man ikke hører ALT. Det går nok. Uanset hvad får man historien, stemningen og personerne ind under huden på en anden – og ikke nødvendigvis dårligere – måde.
2. Den gode oplæser
En anden meget væsentlig faktor for, om en lydbog fungerer, er oplæseren. Jeg har faktisk opgivet et par bøger, fordi jeg ikke brød mig om oplæseren. Nogle oplæsere “opfører” dialogen i en bog: ændrer stemmerne voldsomt alt efter, hvem der taler, gaber, når der står ‘han gabte’, griner højt, når teksten angiver dette. Som man måske kan fornemme, er jeg ikke fan af det. Det bliver lige lidt for meget hørespil til min smag.
En anden faldgrube er, hvis stemmen på en eller anden måde ikke stemmer overens med den karakter, den skulle forestille at tilhøre. Eksempelvis i Murakamis ‘Trækopfuglens krønike’, hvor jeg-fortælleren Toru Okada er en mand i 30’erne. Det generede mig voldsomt, at oplæseren tydeligt i sin udtale og stemmeføring var noget ældre end 30ish. Det forstyrrede min læsning, fordi det ikke virkede troværdigt, at Okada skulle tale sådan. Det fjernede et lag af fiktionen.
Det, der imidlertid fungerer virkelig godt, er, når forfatteren selv læser sin bog op. Jeg har hørt Leonora Christina Skov læse sin bestseller “Den, der lever stille”, Dy Plambeck ‘Til min søster’, Mathilde Walter Clark ‘Lone Star’ og senest Malene Lei Raben ‘Fruen’. Sidstnævnte vil jeg særligt anbefale. Raben har et så fint og velartikuleret dansk, OG SÅ SYNGER HUN FAKTISK også undervejs – og godt! Det giver en helt særlig dimension til den bog, der i forvejen er stærk og giver enormt meget stof til eftertanke.
3. Den rigtige kontekst
Når jeg skal lytte til en bog, skal jeg helst gøre noget, som jeg nærmest kunne gøre i søvne. Køre til og fra arbejde eksempelvis (okay, måske ikke helt, meeeen …) Jeg har kørt den tur næsten hver dag i syv år, og der er meget lidt trafik og ingenting at kigge på. Dér fungerer det upåklageligt at lytte til god litteratur, fordi jeg ikke behøver fokusere på eller tænke over særlig meget andet. Særligt når jeg kører fra arbejde, fungerer lydbøgerne som en buffer mellem arbejde og hjem, hvor jeg får lukket ned for arbejdet, inden jeg lander i ulvetimen.
Det samme gælder ture med S-toget. Stillekupé og bog i ørerne – jeg siger jer: det er en lille bid af himlen!
Det fungerer til gengæld slet ikke for mig at høre lydbog, mens jeg ordner vasketøj, gør rent eller køber ind, og jeg er ikke helt sikker på, hvorfor det er sådan. Måske er det noget med, at jeg bevæger mig rundt, der gør, at tankerne overdøver lyden i ørerne? Jeg glemmer ganske enkelt at høre efter.
Kort sagt:
Lydbøger kan altså noget. Og måske endda også noget, som fysiske bøger ikke kan. Hvis oplæseren er rigtig god, så giver det lydlige lag en ekstra dimension til teksten og til læsningen. Når det er sagt, så må jeg indrømme, at jeg stadig (og for evigt) synes, at den fysiske bog er den rigtige bog. Der ér bare noget ved det taktile: at mærke en bog, at bladre, at orientere sig rummeligt i bogens sider, at gå tilbage og genlæse særligt smukke formuleringer eller episoder – og at dufte til den (indrøm det! Du gør det også!).
Bog- og litteraturpodcasts
Jeg er blevet lytteentusiast i en grad, så jeg ikke nøjes med at lytte til litteratur, men også til podcasts om litteratur og bøger. Følgende tre er mine favoritter, fordi de dækker meget bredt inden for genrer under paraplyen ‘skønlitteratur’ og på tværs af hele litteraturhistorien både tidsligt og geografisk:
Skønlitteratur på P1: Orkestreret af Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. Programmet har efterhånden en hel del år på bagen og det med god grund, for det er et virkelig ordentligt og veltilrettelagt litteraturprogram, som typisk går tematisk til værks under overskrifter som ‘Livmoderdigte’, ‘Skibskatastrofer og samfundskritik’ og ‘I tilværelsens svagt belyste kroge’. Programmet varer en time og består af interviews med forfattere, reportager og samtaler mellem værterne og alskens litteraturkyndige og naturligvis forfattere. Det er ret P1-agtigt – med lytterhenvendelser, der korrekser værternes sprog og den slags. Jeg er pjattet med det!
Bogselskabet: Med Anne Glad (ja, hende fra ‘Kender du typen?’ – også et godt program i øvrigt!) Dette program er mindre højpandet og P1-agtigt end ‘Skønlitteratur på P1’. Programmet varer 30 minutter, og det består altid af et interview med en aktuel forfatter. Alle udsendelser følger en fast skabelon med bl.a. Den første sætning, Forfatterpræsentation og Skrivested, som uddybes af forfatteren.
Jeg er særligt vild med delen om skrivested, fordi jeg generelt er til falds for alt, der handler om forfattergerningen og processen bag en bog. Her har forfatteren taget et billede af det sted, hvor vedkommende skriver, og jeg kan drømme mig væk i forestillinger om Søren Ulrik Thomsen siddende ved et skrivebord, han købte og fik skåret til, så det kunne være på hans klubværelse i år nittenhundredeoghvidkål, og ved dét bord har han skrevet alle sine fantastiske digte! Og Thomsen fortæller selv, at han ikke tør udskifte det bord, for hvad nu hvis hans digte vokser op af det bord? Det er da et labert billede og et stykke litteratur i sig selv – fænomenalt!
Literature and History : Og nu hopper vi så over i den mere nørdede ende og til USA. Hvis man sidder og tænker: ‘Gud, jeg har da ikke fået læst alle store engelsksprogede klassikere og deres ophav fra litteraturens tidligste tider til sådan cirka nu!’ – så skal du starte med denne podcast!
For den sindssygt dygtige – og iøvrigt sjove – Doug Metzger står her for at guide lytteren igennem litteraturhistorien. Podcastserien tager sin begyndelse med halvanden time om kileskrift. Og hvis du nu, som den eneste i verden, ikke ved, hvad det er (som om), så er det det ældst kendte skriftsprog overhovedet nogensinde. Yes, nørdet, jeg sagde det jo! Nå, men jeg har særligt lyttet til de episoder, hvor Metzger behandler den græske og romerske litteratur (fordi old-lærer). Fx gennemgår han i 6 episoder de to homeriske eper Iliaden og Odysséen og det på fineste vis. Han er en afsindig dygtig formidler, der krydrer sine gennemgange med referencer til moderne populærkultur OG med selvskrevne og komponerede (og virkelig morsomme) sange – fx denne om Odysseus’ “forfærdelige” tid som sexslave hos den underskønne nymfe Kalypso.
Man må bare bøje sig for det enorme overskud, Metzger og holdet bag ‘Literature and History’ udviser. Det er formidling i absolut topklasse – og med hvis man er til det, kan man efter hver episode hente hele bibliografier og kildehenvisninger til alt, hvad der er blevet berørt, talt om og henvist til i programmerne. NERD ALERT!
Hvad er dine erfaringer med lydbøger? Hvad fungerer for dig?
Frk. Borch anbefaler 