Skribleri :: Frk. Borchs læseår – 2018

Så er vi der igen. Et nyt år ligger udstrakt foran os med alle de forpligtelser, forventninger og forhåbninger, der følger med. Det er også tiden, hvor vi kigger tilbage og reflekterer over året, der er gået. For mig et helt særligt år, hvor vores anden søn, Pelle aka “Erobreren” kom til verden med et skrig i styrtende regn i den ellers varmeste sommer i mands minde. Han har stort set smilet siden og stjålet vores hjerter og min læsetid! Men lidt læsning blev det dog til i det forgangne år trods alt. 

Sidste år ved denne tid kunne jeg simpelthen ikke få armene ned. Jeg havde i starten af 2017 sat mig et mål om, at jeg ville læse 12 bøger i løbet af året – det endte med 37! I år ser det dog noget anderledes ud. De 50 bøger, som jeg i ren ekstase tænkte, jeg snildt kunne læse i 2018, måtte i årets løb nedjusteres til 40, og nu, hvor året er slut lyder totalen på: 26 læste bøger. 11 færre end sidste år, men det har jeg det helt fint med. Kvantiteten er på ingen måde væsentligt for mig. Det er meget vigtigere for mig, at jeg overhovedet får læst, og at jeg nyder det 100% undervejs. Derfor er jeg ret skrap, når det kommer til, om jeg læser bøger færdigt eller ej. Fanger de mig ikke efter noget, der ligner 50 sider, så lægger jeg dem fra mig.

Jeg har virkelig nydt at læse de (fleste af) de 26 bøger, jeg har læst i det forgangne år.

Her får I mit læseår i overskrifter. 

Frk Borchs læseår

Årets lydbog

Jeg var et stykke tid om at opdage glæden ved lydbøger. Jeg har hørt podcasts i flere år, men lydbøger har været sværere for mig at finde vej ind i. Jeg synes ikke, det er alle bøger, der egner sig til at blive lyttet til. Jeg kan i hvert fald have svært ved at fastholde fokus på handlingsgangen, når jeg blot lytter og ikke har ordene foran mig.

2017 var virkelig et gennembrud for mig på lydbogsfronten; jeg hørte 3 ud af de 4 Napoli-romaner i bilen til og fra arbejde, og i 2018 har jeg tegnet abonnement på Mofibo og hørt Mich Vraas ‘Håbet’ og Mathilde Walter Clarks ‘Lone star’. Og af de to vil jeg klart anbefale sidstnævnte, der læses op af forfatterinden selv på helt fremragende vis. Og det er slet ikke uvæsentligt, hvem der indlæser bogen. Jeg havde det stramt med Sara Gadborgs indlæsning af Napoli-romanerne, fordi hendes udtale er meget T Y D E L I G, og for mig blev det desværre kunstigt. Hvem udtaler v’et i ‘selv’?!!

Med Vraas bog, som ellers er god og total original i sin form, var anken for mig, at oplæseren Paul Becker i høj grad spillede replikkerne; lavede sin stemme om til de forskellige person og gabte eller lignende, når personerne gjorde det. Lidt for meget teater til min smag (… jeg er ikke nem!)

Men Mathilde Walter Clarks oplæsning af ‘Lone star’ er smuk! Bogen er autofiktiv, a guilty pleasure of mine, og handler (i meget grove træk) om forfatterindens forhold til sin far, der har været fraværende det meste af hendes liv. Men den handler også om tid, livet, universet, barndom, at blive voksen, at være dansker, at være kvinde og mere endnu. Jeg var virkelig betaget af romanen – særligt første del (og den er skide smuk også!)

Mathilde Walter Clark Lone Star Frk Borch anbefaler


Årets flop

Nu skrev jeg lige, jeg ikke læser bøger til ende, som ikke relativt hurtigt får suget mig ind. I år gjorde jeg en undtagelse … Jeg læste nemlig Agnès Martin-Lugands ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Jeg er, hvis jeg selv skal sige det, et ret ordenligt og temmelig konfliktsky menneske, som i udgangspunktet tænker, at man skal holde mund, hvis man ikke har noget pænt at sige … og jeg er da også fuldstændig overbevist om, at søde Agnès kan alt muligt godt og vigtigt og smukt. Men hun kan ikke skrive romaner. Jeg var ellers helt pjattet med titlen og krydsede fingre for en ny Delphine de Vigan (som jeg elsker!), men nej. Det skuffede fælt med sin forudsigelighed og sit kluntede sprog – desværre! Det, jeg dog lærte af et læse den, var, hvad jeg sætter pris på hos forfattere, der kan deres håndværk. Jeg blev simpelthen skarpere på, hvad der, efter min mening, er god litteratur. Så helt spildt var det ikke!

Agnes Martin-Lugand Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe Frk Borch


Året sjoveste bog

Det er virkeligt sjældent, jeg læser sjove bøger. Det er ikke et bevidst fravalg, men jeg bliver som regel tiltrukket af bøger, hvor det begynder dårligt, bliver værre derfra og ender virkelig skidt! Men i år har jeg faktisk læst et par sjove bøger, heriblandt Adam Mansbachs ‘You have to fucking sleep’ og ‘You have to fucking eat’; poesi for voksne, der er ved at rive håret af sig selv over deres afkom … ikke at jeg kender noget til det! Jeg kan virkelig anbefale Samuel L. Jacksons oplæsning, som findes på youtube.

Men Katrine Marie Guldagers ‘Bjørnen’ tager klart prisen som den sjoveste. Bogen om den eddikesure Vibse, der KRAFTEDME får nok og drager til de svenske skove og lærer sig selv en del bedre at kende. Vibse er så elskelig uden at ville være det, og under alt det sjove er det en virkelig fin og rørende historie. En lille bog, men en stor (og sjov!) læseoplevelse!

Bjørnen katrine marie guldager frk borch anbefaler


Årets yndlingsforfatter

Naja Marie Aidt – ingen over, ingen ved siden af.
‘Har døden taget noget fra dig, så giv til tilbage: Carls bog’ er et fuldkomment uovertruffent værk. Jeg har aldrig nogensinde læst noget lignende eller noget, der kommer op på siden af.  Aidts fragmenterede flerstemmige råbende hviskende granskning af sønnen Carl, hans død og den efterfølgende totalt ubærlige og altfortærende sorg. Den bog fik mit hjerte til at slå i en anden takt, og det finder ikke tilbage til den gamle.

Har døden taget noget fra dig frk borch


Årets bedste bøger

Følgende bøger har fået fuldt hus på Borch-skalaen i 2018:

Skærmbillede 2017-10-01 kl. 22.39.15

  • Tove Ditlevsen “Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” – gode, gamle Tove D. i udvalg ved Olga Ravn.
  • Naja Marie Aidt ” Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” – en bog, der ikke kommer til at forlade mig igen nogensinde.
  • Euripides “Medea” – jeg har læst den virkelig mange gange, og den nyeste oversættelse skuffer på inden måde. Gammel kærlighed ruster aldrig ❤
  • Caroline Albertine Minor “Velsignelser”  novellesamling om sorgens udtryk hos forskellige personer. Bl.a. nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. En virkelig værdig nominering, men desværre ikke vinder.
  • Katrine Marie Guldager “Bjørnen” – sjov og tankevækkende.
  • Lize Spit “Det smelter” – imponerende debut; originalt og fængende plot og enormt smukt sprog.
  • Mathilde Walter Clark “Lone star” – en virkelig stor bog, der indrammer såvel det helt nære og personlige og det kæmpe store og almenmenneskelige.

Ret mange højdespringere ud af 26 læste bøger – og kun én (ældgammel) mand på listen.


Tanker om læseåret 2019 – og for bloggen

Jeg har sat et mere konservativt læsemål i år, så min Goodreads Reading Challenge lyder på 30 bøger – det bør kunne lade sig gøre. Jeg glæder mig til at komme i gang med en virkelig lækker bunke bøger, jeg har liggende klar til at konsumere:

TBR 2019

Jeg er allerede i gang med at læse Francoise Sagans klassiker ‘Bonjour Tristesse’ i den smukke udgave i Gyldendals Skala-Serie, og jeg kan virkelig godt lide den. Desuden lytter jeg på Mofibo til Stephen Frys ‘Mythos’, som er brilliant. Jeg bøjer mig i næsegrus beundring for den mand, hans intellekt og hans evne til at overskue et enormt stof og præsentere det på en fængende og forståelig måde. Jeg glæder mig særligt til at dykke ned i Agnes Henningsens biografi, der oprindeligt blev udgivet i 8 bind, men som nu genudgives på Gyldendal i 4 bind  – med 2 bind samlet i hver.

For et halvt års tid siden spurgte jeg mine følgere på Instagram, om der var interesse for nogle indlæg af lidt mere nørdet karakter. Indlæg om litterære genrer, sprog, særlige forfattere og lignende, og det var der! Siden er der løbet meget vand under broen, men jeg har en kladde liggende om autofiktion, der lige skal have lidt mere kærlighed, inden den kan deles. Planen er at dele flere nørderier med jer i 2019.

Og så går jeg med en tanke om at ændre bloggens navn. Dels er jeg ikke frøken længere, men Fru (men det lyder jo hæsligt), og dels kunne jeg godt tænke mig et lidt kortere og lidt mere catchy navn. Jeg har ingen konkrete idéer, så jeg er åben for forslag!


Tak for et dejligt år i bogblogger-land.

Jeg glæder mig til at dele mit bogår 2019 med jer –
anmeldelser, skriblerier og en masse bognørderi! Hakuna matata og …

giphy

Frk. Borch

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s