Skribleri :: Noter fra natbordet #2

December 2017

Jon Fosse
OLAVS DRØMME
87 sider – 2015

Da Jon Fosse i 2015 vandt Nordisk Råds Litteraturpris, var jeg lige blevet mor for første gang, og jeg tilbragte således en del tid i en sofa med et spædbarn. Jeg læste de gode omtaler og købte også trilogien med bøgerne Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Desværre fik jeg den aldrig læst, men nu er jeg i gang med at tage revanche.

Anvake handler om det unge forelskede par Alida og Asle, der kommer fra fattige kår, og sammen stikker de til Bjørgvin (Bergen). Alida er højgravid, og de har svært ved at finde et herberg, der vil huse dem. De finder imidlertid, på en temmelig ufin måde, et sted, og Alida føder den lille Sigvald.

I Olavs drømme hører vi atter om Asle, der nu kalder sig Olav, og Alida, nu Åsta, og der er en god grund til, de ikke har beholdt deres oprindelige navne. De har slået sig ned i en lille bygd uden for Bjørgvin. Jeg er på s. 34, og indtil videre følger vi Olav, begiver sig til Bjørgvin for at købe en vielsesring til Åsta, men ad omveje ender på en kro.

Der er tale om en kærlighedshistorie, en historie om et liv på trods og mod alle odss. I virkeligheden en meget simpel, original og almengyldig historie. Det er ikke kun historien, men også Fosses stil, der driver min læsning. Han skriver på en helt særlig måde; stort set uden punktummer og med beskrivelser, tankereferater, fortællerkommentarer og direkte tale blandet sammen, men uden at det bliver i en pærevælling. Jeg har meget svært ved at lægge bøgerne fra mig, fordi man bliver suget ind i karaktererne og fortællingen med en enorm kraft. Derfor er de også meget hurtigt læst, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan skæbnen behandler de to hovedkarakterer.

Stephen Fry
MYTHOS – The Greek Myths Retold
410 sider – 2017

Jeg ELSKER Stephen Fry på den der måde, hvor jeg tænker, at vi kunne blive venner for livet, hvis nu bare lige han opdagede, at jeg eksisterede … suk. Hvis du ikke har gjort dig selv den tjeneste, så skynd dig på youtube og find samtlige afsnit af QI – selv tak.

Selvom jeg har haft alle muligheder for det, har jeg aldrig rigtig fået greb om de græske myter; de findes i et hav af variationer og persongalleriet er ENORMT, og det er min hjerne simpelthen ikke gearet til at huske (derfor opgav jeg også at følge med i Game of Thrones – don’t hate). Da jeg så, at Fry havde samlet de græske myter og lavet sin egen genfortælling, så jeg min åbning: nu skal jeg have styr på de myter, og jeg vil sige, at jeg har store forhåbninger, selvom jeg endnu ikke er så langt med Frys finurlige genfortællinger.

Fry fortæller med sin vanlige tørre engelske humor, og fordi jeg kender hans stemme, kan jeg høre ham bag ordene. Hør lige selv:

It is enough to say that the Greeks thought it was Chaos who, with a massive heave, or a great shrug, or hiccup, vomit or cough, began the long chain of creation that has ended with pelicans and penicillin and toadstools and toads, sea-lions, seals, lions, human beings and daffodils and murder and art and love and confusion and death and madness and biscuits.

Jeg kommer til at være lang tid om at læse bogen, for jeg tager kun ganske små bidder lige inden sengetid, men jeg nyder det virkelig.

Hvad finder man på dit natbordet i øjeblikket?