Litterære arrangementer :: reportage fra “Verdenslitteratur på Møn’ – Judith Hermann

Lørdag formiddag tog en veninde mig under armen, vi varmede Skoda’en op og drog på roadtrip til det sagnomspundne Møn. Det blev lidt af en odyssé med alt hvad dertil hører af forsinkelser og udfordringer i form af detour til Falster, fordi vi ævlede for meget til at høre GPS’en, voldsomt forsinket frokost og derfor en måske lidt lemfældig omgang med fartgrænser, men frem nåede vi –  i live og til tiden – heldigvis!

Det er  første gang, jeg har besøgt ‘Verdenslitteratur på Møn’, foreningen, der har eksisteret siden 2007. Dog har Møn siden 2000 haft besøg af prominente forfattere såsom Günter Grass, Einar Már Gudmundsson, Kerstin Ekman, Haruki Murakami, Karl Ove Knausgård, Kim Leine, Tomas Espedal og  David Grossmann – bare lige for at nævne nogle af dem! Og i år var det den tyske forfatterinde, Judith Hermann, der gæstede Møn. Arrangementet løber over to dage, lørdag og søndag, med samme forfatter, så der tales virkelig i dybden om den pågældende forfatters værk.

Jeg må med skam melde, at jeg endnu har Judith Hermanns værker til gode, og alligevel ville jeg ikke misse chancen for et litterært arrangement, så på vej til Møn fik jeg et kort brush up kursus af veninden, som har slugt hele forfatterskabet, og så var jeg helt klar 🙂

Judith Hermann (f. 1970) karakteriserer sig selv som vestberliner. Hun er særligt kendt for sine novellesamlinger ‘Sommerhus senere’ (1998), ‘Spøgelser, overalt’ (2003), ‘Alice’ (2009) og senest ‘Lettipark’ (2016). Derudover har hun udgivet én roman i 2014, ‘Al kærligheds begyndelse’.

Arrangementet varede tre timer og havde dels form af interview, hvor Steen Bille, filmmand og tidligere smagsdommer i ‘Smagsdommerne’ på DR2, stod for samtalen, som foregik på tysk, mens han selv oversatte undervejs, og han gjorde det fremragende! Lørdag kredsede samtalen stort set udelukkende om Hermanns tre først værker, og søndag de to seneste. Jeg fik virkelig et spændende og dybdegående indblik i, hvilke sindstemninger Hermann var i under skrivningen af disse værker, hvordan hun arbejder med dem, og det selvbiografiske materiale, som novellerne har udgangspunkt i.

Derudover læste Judith Hermann selv op af værkerne på tysk, og skuespillerinden Jannie Faurschou læste op fra Niels Brunses danske oversættelser. Og hun gjorde det så godt! Hun læste nemlig ikke bare op; hun dramatiserede oplæsningen, så fortællingerne stod lysende klare for ens indre blik, og hun blev hjulpet godt på vej af musiker Hanne Raffnsøe, der lagde lydtæppe under oplæsningen. Der var simpelthen en genistreg, og jeg sad og overvejede, at man burde give sig i kast med produktion af lydbøger på dén måde! Det gav liv til Hermanns ord på en helt særlig måde.

Som sidste del af arrangementet var der tid til spørgsmål fra de ca. 120 publikummer. Et spørgsmål, der var særligt interessant, var, om murens fald og tiden herefter kan spores i hendes værker. Her fortalte hun, at især i hendes første bog, ‘Sommerhus senere’, er personerne blevet læst som karakteristikker af, hvordan folk agerede og følte efter Der Mauerfall. Men hun påpegede, at dette ikke var tiltænkt, da hun skrev novellesamlingen, men alligevel noget, der var krøbet ind i hende, da muren faldt, da hun var 19 år, og derefter sivet videre inde i hendes tekster.

Desuden fortalte hun om, hvordan det, at hun er holdt op med at ryge, ændrede hendes skrift. Fordi hun ikke længere holder rygepauser, hvor hun tænker over sætningerne, når hun er midt i dem, skriver hun nu typisk kortere og mere koncentrerede sætninger. Det var virkelig skægt at høre om, fordi jeg som litteraturinteresseret og bogelsker har en meget romantisk forestilling om, hvordan forfattere arbejder og skriver, og så kan en ret uromantisk ting som at stoppe med at ryge have en indflydelse på en forfatters sprog!

I pausen var der mulighed for at købe Hermanns værker, og jeg kunne på ingen måde stå imod efter at have hørt den første halvanden time med forfatterinden, hendes værk og Faurschous oplæsninger. Jeg besluttede mig for at købe hendes første og seneste værk, ‘Sommerhus senere’ og ‘Lettipark’, og jeg har så meget lyst til at lade de to bøger springe foran i køen af bøger, der venter på at blive læst. (Så det gør jeg nok! 🙂 ) Bøgerne er så lækre! Ja okay, jeg har en mening om omslaget, men jeg siger ingenting – klog af skade, for jeg lærte med Delphine de Vigans værker, at omslagene naturligvis (!) har med indholdet at gøre, så jeg vælger nu at holde min mund lukket, indtil jeg rent faktisk har læst dem … i hvert fald lidt endnu!

Det var en sindssygt dejlig lørdag, og arrangementet var godt skruet sammen, velplanlagt og gennemført! Judith Hermann var veloplagt og tænksom, og man mærkede, at hun er optaget af at formidle sine tanker og sin litteratur på en dyb og forståelig måde – og på et tysk, som selv jeg forstod! Jeg er fast gæst til Bogforum i Bella Center, og jeg holder meget af at komme der, men Verdenslitteratur på Møn kan altså noget helt særligt! Alene stedet er en skarp kontrast til de rå kæmpehaller på Amager. Verdenslitteratur på Møn afholdes på Fanefjord Skovpavillion i Askeby, og det sted fik os ud i en heftig diskussion om, hvorvidt Fru Violets danseskole holder til på Jernbanehotellet eller Postgården – fordi vi virkelig følte os hensatte til Matador-iske tilstande! (Sig lige til, hvis I ved det med danseskolen!)

Verdenslitteratur på Møn – jeg er klar til næste år!