I lys og mørke

Anmeldelse af Linda Boström Knausgårds ‘Velkommen til Amerika’

Skærmbillede 2017-09-22 kl. 21.26.29.png

Titel: Velkommen til Amerika
Forfatter: Linda Knausgård

2017 – 89 sider

Knausgård. Det navn kender de fleste også uden for bogblogger-kredse. Karl Ove Knausgård; nordmanden, der tog autofiktion til grænsen og måske også et godt stykke over. Selv har jeg læst bind 1 og 2 af hans digre værk ‘Min Kamp’, og selvom hans projekt er virkelig originalt, må jeg sige, at detaljegraden blev i overkanten for mig.


Linda Boström Knausgård, hans ekskone, har begået den lille kortroman ‘Velkommen til Amerika’. Jeg har ikke tidligere læst bøger af hende, men jeg kender den tidligere udgivelse ‘ Helioskatastrofen’, fordi den blev omtalt i oldtidskundskabs-lærerkredse.
Hovedpersonen i denne bog springer åbenbart ud af hovedet på sin far – og alle old-lærere tænker: Aha! Ligesom gudinden Athene! I øvrigt er Helios den græske solgud, så jeg har tænkt, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan hun bruger det antikke stof, og siden er der løbet meget vand under broen!


Romanens jeg-fortæller er pigen Ellen, der går i 6. klasse:

“Det er efterhånden længe siden, jeg holdt op med at tale.
Alle har vænnet sig til det.

Okay godt, så er man fanget ind. Hvorfor i alverden er hun holdt op med at tale?!

Undervejs oprulles hendes familiehistorie, som indbefatter farens psykiske sygdom og dennes indflydelse på familien samt hans død. Fortællingen udfolder sig ikke kronologisk, men gennem Ellens reaktioner på det, hun har været udsat for i forbindelse med faderen psykiske sygdom og senere død. Vi hører allerede om farens død i tredje sætning på første side, så temaet er klart: hvad gør det ved et barn, når en forælder dør? Ellen reagerer ved at stoppe med at tale og skrive. Hun vil ikke kommunikere og lukker sig inde i sig selv og på sit værelse. Hendes ældre bror sømmer døren til sit værelse fast, og tisser i flasker på værelset. Begge reagerer de voldsomt, men ved at isolere sig – ikke ved at søge hinanden.

Ellens mor vedholder, at de er en lys familie! Hun er skuespillerinde, og Ellen forguder hende og har sin egen overlevelse fuldstændigt bundet op på moderens lykke:

“Gode Gud.Pas på min mor, og gør hende lykkelig. Amen. Hendes lykke er det vigtigste af alt.”

Vi kommer på intet tidspunkt ind i hovedet på andre end Ellen, så alt, hvad der berettes, er Ellens tolkning og oplevelser. Den 11 årige pige ser sin mor som lyset; den person, det skal holde sammen på stumperne, og moderen lader til at kunne udfylde rollen og være stærk i forsøget på at samle familien og de to børn. Fortællerstemmen virker imidlertid ikke altid lige troværdig efter min mening. I hvert fald er Ellen en afsindig reflekteret 11
årig:

“Før sagde jeg, at himlen lignede træerne. At jorden havde gange helt ned til helvede. At selveste Djævlen sad der og lyttede til, hvad børnene sagde til hinanden. Jeg sagde, at han regnede dem for sine, mens de stadig var små. Jeg sagde, at den evige straf lignede det liv, vi levede nu, at det gentog sig i det uendelige. “

Bogens titel ‘Velkommen til Amerika’ er en ytring, Ellens far kommer med i levende live, men også efter sin død i syner, Ellen har. Jeg har funderet en del over, hvorfor han siger det. Hvad det betyder. Mit endelige bud, også baseret på ovenstående og andre citater og situationer med Ellen gennem bogen; Ellen har arvet faderens psykiske sygdom, og han hilser hende velkommen – til Amerika; tossernes land?! NO OFFENSE, yanks 😉 Allerede på bogens første side fortæller Ellen selv, at ‘arven slår hårdt i min slægt‘.


Bogens tema er vigtigt og interessant, og det er svært ikke, i denne autofiktionens tidsalder, at tænke, at Boström Knausgård trækker på sine egne erfaringer med angst og konsekvenserne heraf – et emne, hun også kredser om i ‘Helioskatastrofen’. Her er det dog ikke selve sygdommen, men den indflydelse den har på omgivelserne. Og det har store konsekvenser for Ellen, der også selv overvejer døden som udvej.

Sorg og sorgbearbejdning har virkelig fundet ve ind i litteraturen, senest også med Pernille Østers ‘Tankestøm – og streger’ og Naja Maria Aidts ‘Hvis døden har taget noget fra dig’, som jeg endnu suger luft ind og tager tilløb til at læse, fordi jeg véd, at det bliver en afsindig hård bog at læse. Men projektet er afsindigt ærværdigt og en helt ubegribelig kraftpræstation. At skrive om at miste på første hånd! Helt samme tanker har jeg ikke om ‘Velkommen til Amerika’. Selvom temaet er interessant, og sproget er tæt og sine steder meget smukt, så bliver jeg kun enkelte steder rigtig fanget ind i Ellens tankeverden. Og de steder, hvor det sker, er det tidspunkter med faren, som hun refererer. Handlinger, der er så absurde og vidner om, hvor hårdt en psykisk sygdom presser en familie.

 

‘Velkommen til Amerika’ får
3 Borch’er

Skærmbillede 2017-10-01 kl. 22.44.56

Frk. Borch

2 thoughts on “I lys og mørke

  1. Aaah, Borch, du kommer mig igen i forkøbet! Også en bog jeg har villet læse i lang tid – eller, rettere sagt, siden den udkom i år 🙂

    Interessant at tænke sig til, hvad titlen/ytringen kan sætte i gang af tanker. Min umiddelbare følelse, at der gemte sig et snert af ironi bag – velkommen er en hjertefølt hilsen, men vi europæere kan ikke lade være med at have en ambivalent følelse over for amerikanere og alt amerikansk. Vi elsker at hade dem og det er en meget konfliktfyldt følelse, for de er også “allierede”, tidligere europæere, venlige og i bund og grund stiktossede 😀 Det er old world versus new world.

    Alt det er selvfølgelig tænkt, før jeg overhovedet har læst bogen.

    Like

    1. Spændende, Jenny! Jeg ved ikke helt, om jeg kan koble dine tanker til min læsningen af bogen, men jeg er heller ikke overbevist om min egen tolkning, så who knows! 🙂 Du må lige få den slugt, så vi kan diskutere nærmere. Den er vældig hurtigt læst 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s