Titel: ‘Hvor der er fugle’
Forfatter: Maren Uthaug
Lindhardt og Ringhof
Bogen kan købes her
2017 – 303 sider
‘Hvor der er fugle, er der fisk’… er en sætning, som kommer ud af munden på flere af karaktererne i Maren Uthaugs “Hvor der er fugle”.
Fisk og fugle er på den måde indbyrdes afhængige, ligesom skæbnerne i bogen flyder sammen på en måde, der får Ødipus’ kvaler til at blegne, og læseren til at råbe: ‘NEJ, LA’ VÆR’ PLEASE!’ – gisp!
Jeg stod med denne bog i hænderne i forskellige boghandlere en del gange, inden jeg endte med at købe den. Verdens ældste bogrelaterede kliche er jo, at man ikke skal dømme en bog på omslaget, men det må man altså selv om, og jeg synes virkelig, at omslaget på denne bog er temmelig intetsigende og ikke synderligt dragende. Sorte og grå nuancer brudt af hvide linjer, der forestiller skum på bølger, der slår mod strandbredden. Og så et
lille klart lyst i det fjerne til højre – fyret, der spiller en stor rolle i romanen. Det viser sig, når man har læst bogen, at omslaget fanger stemningen i bogen, men jeg er stadig ikke overbevist af omslaget. Men handlingen til gengæld – uf!
Omdrejningspunktet for handlingen er Kjeungskjær fyr, som også optræder på omslagets inderside. Fyret er placeret ud for kysten af byen Uthaug (JA!) i Ørland kommune i Norge. Fyret er placeret to sømil ud for Uthaug, og vejret og dermed vandet er ofte meget fjendligt og den eneste måde, man kan komme til Uthaug, er i robåd.
Roman kan karakteriseres som en slægtsroman, men også en roman om et lille samfund, hvor store dramaer udspiller sig under den søvnige tilknappede overflade. Blodskam er et gennemgående tema i bogen,, og det er derfor ikke kun fugle og fisk, der viser sig at hænge tæt sammen.
Vi er i første halvdel af det 20. århundrede, hvor vi møder Johan, der er forelsket i Hannah, mister sin far og gifter sig med præstens datter Marie udelukkende for at kunne få jobbet som fyrmester og derved kunne forsørge sin aldrende mor. Fra bogens korte prolog ved vi som læsere, at det med at være fyrmester på Kjeungskjær fyr er et job, der ikke kan klares ene mand! Og så siger jeg ikke mere (…men det involverer et sort flag og en løkke – nu siger jeg ikke mere!)
Marie må mere eller mindre tvinge Johan til at opfylde sin pligt som ægtemand på bryllupsnatten, og pigen Darling kommer til verden mindre end 9 måneder derefter … besynderligt hva’?!
Det, der gør bogen særlig, er måden, den er komponeret og fortalt på.
190 af romanens 301 sider følger vi Johan. Livet har ikke behandlet ham godt. Han kan ikke få Hannah, der pludseligt forsvinder – måske druknet? Datteren Darling er ondskabsfuld og uomgængelig, og sønnen Valdemar, der kommer til senere, opfører sig meget mærkværdigt. Han vil kun spise grønt – helst græs, han brøler som en ko, og Marie ender også med at binde ham på revet uden for huset, så han kan græsse der. Johan gemmer sig i fyrrummet og deltager ikke meget i familielivet, før familien bliver pålagt, at Darling skal have undervisning, og danske Gudrun bliver guvernante i familien. Gudrun er fuld af liv og ikke mindst leveringsdygtig i Rød Ålborg, fordi hendes far er direktør på fabrikken i Ålborg. Gudrun bringer stor glæde hos Darling, og flasken bringer glæde især for Johan, men Gudrun rejser efter noget år videre til Amerika, og den mørke stemning lægger sig igen over Johan og familien. Og Johan, som vi som læsere ellers har synes, det var synd for, viser sig fra en dybt usympatisk side … !
Synsvinklen skifter derefter til Darling og senere til Marie, og fra deres perspektiv får vi nu indblik i nogle af de samme situationer, som vi deltog i med Johan ved roret. Det viser sig, at det ikke kun var Johan, der indgik ægteskab af andre årsager end forelskelse, at der er en ret naturlig forklaring på, at Darling kom til verden efter mindre end 9 måneder, og at det er mere end almindeligt svært at undsige sig sin slægt og dennes myriader af hemmeligheder! Ingen og alle er stakkels i Uthaug!
‘Hvor der er fugle’ er letlæselig og tilgængelig – 301 sider. Jeg læste den mere eller mindre af to omgange, men når det er sagt, er temaerne i bogen ikke lette – tværtimod! Ligesom når man læser Sofokles’ ‘Kong Ødipus’ oprulles historiernes rette sammenhæng løbende – her gennem Johan, Darling og Maries synsvinkler, og det er virkelig effektfuldt! Man tænker virkelig ‘Nej, for fanden, hænger det sådan sammen’ mere end én gang, og man bliver tvunget til at tænke tilbage og opdage: ‘Nåeh, det var derfor, hun sagde/gjorde/mente det dengang!” Og det er fedt!
En lille anke i forhold til kompositionen er dog, at man kommer flere gange igennem det samme stof, og det bliver enkelte steder en lille smule langtrukkent.
One thought on “Anmeldelse :: Maren Uthaug ‘Hvor der er fugle’”