Anmeldelse :: Michael Palin ‘Sandheden’

Skærmbillede 2018-06-29 kl. 10.32.10.png

Titel: ‘Sandheden’
Forfatter: Michael Palin (ja ham)
Forlaget Hetland

Bogen kan købes her

2013 – 337 sider

Skærmbillede 2017-10-01 kl. 22.44.56I en tid hvor begreber som autofiktion, dobbeltkontrakt og performativ biografisme fylder den litterære scene, og hvor Hesselholdt, Knausgård og Nielsen er mere eller mindre fast inventar i diverse bogtillæg, diskuteres det vidt og bred, hvad sandhed overhovedet er for en størrelse, og om den kan omsættes til ord og hældes på en fiktiv- eller faktuel form – eller noget midt imellem. Vi hungrer efter sandheden gennem mindfulness, raw food og pilgrimsvandringer, og netop Sandheden er det, som Michael Palins anden roman kredser om. 

Romanens 56-årige hovedperson Keith Mabbut, en falleret miljøjournalist og forfatter, står midt i sit livs krise såvel karrieremæssigt som personligt. Han er ved at blive separeret fra sin kone, og det går op for ham, at han endnu ikke har haft den helt store succes med sit forfatterskab. Midt i krisen får han tilbudt at skrive en biografi om den levende legende Hamish Melville, en mystisk og sky miljøaktivist, som har undgået pressen, og om hvem ingen kender sandheden. Eftersøgningen på Melville leder Mabbut til Indien, hvor han finder Melville og god og sand viden om ham til sin bog … eller hvad?

For Mabbut er en mand, som tror på, at sandheden findes. Og han er en mand, der foretrækker fakta. Men Mabbut må undervejs sande, at sandhed kan gradbøjes; Datterens nye kæreste er ikke den, han giver sig ud for at være, kvinden, han er forelsket i, gifter sig med en anden, hans forlag har en skjult dagsorden, og den store Hamish Melville viser sig også at have levet en anden sandhed, end Mabbut havde fundet frem til. Historierne overhaler virkeligheden, og Mabbut må give sin elskerinde Tess ret, når hun siger, at nogle gange kan man fortælle sandheden bedre gennem historier.


Og den sandhed, man får fortalt gennem Palins historie, er netop, at sandheden er en subjektivisk størrelse, og det er en illusion at tro, at sandheden kan gengives objektivt. Den subjektive sandhed om Palins roman er, at personerne er elskværdige, sjove og hyggelige, men plottet lader desværre noget tilbage at ønske – når sandheden skal frem.


Frk. Borch

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s